Hvornår har et menneske det godt? Det er et spørgsmål man ikke lige uden videre kan svare på. Men som psykoterapeut er det måske lidt nemmere at svare på, hvornår et menneske har det skidt. Når man har det skidt, går man i psykoterapi i håb om at få et bedre liv. Personer der går i terapi har altså nogle problemer. Personer der går meget i terapi har måske mange problemer. Men hvad nu hvis et helt køn er overrepræsenteret? Det viser en artiklen fra Informationen. I følge artiklen bruger kvinder psykoterapi 30% mere end mænd. Er dette et udtryk for at kvinder har det dårligere end mænd, eller er mænd bare dårligt til at få taget hul på deres problemer?
Det er en kombination af begge faktorer. Mænd er ikke gode til at tale om det de er udfordret på, men jeg tror, at vi er i en udvikling mod det bedre.
Det som der er det afgørende ved artiklen og som jeg ser som noget af det mest spændende er påstanden om at kvinders liv på det sociale plan er mere konfliktfyldt. Kvinders fokus er langt mere på de mellemmenneskelige relationer end mænds. Kvinder taler med andre kvinder, men de grubler også mere sammen. At gruble er at tænke over noget der er svært uden at komme nogen vegne med ens grubleri. Artiklen går så vidt at påstå, at kvinder derved er mere prædestineret til at udvikle depressionslignende symptomer senere i livet.
Mænd buldrer mere og er mere ligeglad. De opnår gode resultater i erhvervslivet og i uddannelsessystemet med en mindre indsats end kvinder. Kvinder vil være perfekte. 12-talspiger er et godt billede på dette. Det kan aldrig blive godt nok det kan aldrig blive pænt nok. Denne udvikling er bestemt ikke blevet bedre efter de sociale medier har holdt deres indtog ind i vores liv. Kvinder føler sig tilsyneladende udfordret døgnets 24 timer, og det er ikke god og slet ikke sundt.
Jeg synes det er meget problematisk og foruroligende. Jeg er ikke bekymret for at flere kvinder end mænd opsøger en psykoterapeut for at finde lindring i psykoterapien. Det er der foruroligende er kvinders trang til perfektionisme. Som sagt er det ikke godt for selve kvinden, men det kan også have negative indvirkninger på relationen mellem kvinde og mand.
Mange parforhold lider under kvindens perfektionisme og den medfølgende usikkerhed. Usikkerheden vil med tiden slå om i aggressivitet (mere eller mindre subtilt). Som kvinde kan man nemt føle at man ikke slår til. Denne følelse skal jo ud på den ene eller anden måde. Man kan tale om det, men ikke sjældent bliver det ens partner der bliver omdannet til en menneskelig lynafleder. Men ens partner er ikke en mekanisk lynafleder, men er levende væsen, der ligesom alle andre har følelser.
Kvinders liv i dag er uden tvivl blevet mere kompliceret. Livet er blevet mindre fysisk hårdt igennem tiden, men det er blevet langt mere krævende og kompliceret på et mentalt plan.
Tja, ligesom artiklen beskriver det, så er psykoterapi noget der hjælper. Det handler blot om at bruge det på en konstruktiv måde. Vi kan ikke ændre verdenen omkring os, vi kan kun tilpasse os.