Nogle mennesker oplever, at de er vrede og at de har vrede meget længe. Måske har de 'altid' været vrede eller igennem mange år; I hvert fald er de vrede. Deres vrede påvirker på dem selv og de mennesker som de omgiver sig med.
Vrede udtrykker sig ofte igennem aggression og frustration. Det er jo ikke sådan at man bare går rund og er vred, mens man smiler samtidigt. Man er vred, negativ, aggressiv og frustreret. For nogle mennesker og deres omgivelse er dette en meget farlig og alvorlig cocktail.
Ligesom den person der lider af intens vrede, så gør vedkommende omgivelser det også. Det er svært at leve sammen med en person, hvor det føles som, at vreden er blevet til et karaktertræk. Især børn til vrede forældre kan tage alvorlig skade af at leve sammen med dem.
Men hvorfor lider nogle mennesker af intens vrede igennem mange år? Årsagerne til dette kan være meget forskellige. De fællesnævner man kan nævne er, at disse personer tidligere i deres liv er blevet udsat for en massiv krænkelse eller svigt. Personligt tenderer jeg til at mene, at denne krænkelse er hændt tideligt i hendes eller hans liv. Men selvfølgelig kan man også blive udsat for krænkelser eller svigt senere i ens liv. Men udsættes man først som voksent individ for en eller anden form for krænkelse, så udløser dette selvfølgelig også en reaktion, men ikke på sammen måde. Udsættes et ungt menneske for svigt og overtrædelse af ens personlige grænser på en overordentlig voldsom måde, så efterlader dette nogle dybe spor.
Så hvad kan man gøre ved det? Og kan psykoterapi hjælpe? Som jeg har beskrevet før i mine artikler, så er psykoterapi ikke noget værktøj som sådan, der kan helbrede psykiske trauma. Psykoterapi er først og fremmest et samtalerum, hvor klient og psykoterapeut taler sammen om det der synes vigtigt. Det er først og fremmest igennem samtalen, atm der kommer 'styr' på tingene. Når årsager bliver nævnt, er de ikke længere mystiske og farlige. Psykoterapeutiske samtaler har den evne at de afmystificerer. Når denne afmystificering er indtruffet går man videre til det næste skridt og det er at finde en mere passende adfærd, som skal afsløre den tidligere mere uhensigtsmæssige måde at handle på.
Det som psykoterapien kan gøre for et menneske der gider af massiv vrede er at finde frem til årsagen. Er årsagen fundet skal der handles på det. Dette lyder nemt og på sin vis også indlysende. Det hele ville være noget nemmere, hvis det viste sig, at en person har vrede fordi vedkommende drikker kaffe. Løsningen vil være ikke at drikke kaffe. Men hvad så, hvis det viser sig at det er ens forældre der er skyld i ens vrede? Det er nu at psykoterapi skal være det stillads som klienten benytter sig af til at finde styrken til at gøre det rigtige, nemlig at konfrontere ens forældre og hvis dette ikke bringer lindring at afbryde forbindelsen til disse.
Psykoterapi kan være et givende forum, der kan give inspiration til at ændre noget i ens liv. Noget som vil være til gavn for en selv og de mennesker man omgiver sig med.