Højby Psykoterapi - stedet for parterapi og psykoterapi i Odense
Alle kan skabe sig et godt liv! Psykoterapi kan inspirere dig til et nyt livvsyn.
Jeg tilbyder psykoterapi og parterapi i Odense. De fleste mennesker har før eller siden brug for inspiration og hjælp.
Livet er kort, og det gælder om at leve rigtigt. Psykoterapien kan ikke beskytte dig mod livets udfordringer, men den kan hjælpe med at styrke dit 'selv' og hjælpe dig med at takle de udfordringer du møder på din vej.
Essensen i psykoterapien er ikke kun at lindre, men i høj grad at hjælpe dig med at forme den tilværelse du ønsker.
Det er aldrig for sent at ændre noget i ens liv
Uanset, hvad det er du står overfor, om det er stress, depression, knas i parforholdet eller noget helt andet. Med den rette motivation og lysten til din egen personlige vækst når du længere end du regner med.
At søge hjælp og støtte er en sejr i sig selv
Alle mennesker har før eller siden brug for en hjælpende hånd. Der er ingen grund til at vente. Hvorfor gå og gruble alene over tingene, når der er hjælp at hente? Tid er ikke penge, men den er alligevel dyrebare.
Husk at følge Højby Psykoterapi
Michael Heckenthaler - Den vigtigste faktor i et hvert psykoterapeutisk forløb er forholdet mellem dig og mig.
Her ser du et udpluk af den terapi jeg tilbyder
Få et godt selvværd
Et godt selvværd er vigtigt og kan sammenlignes med din psykiske rygrad. Selvværdet grundlægges allerede i ens barndom. Men det er aldrig for sent at udvikle ens selvværd. Psykoterapi kan være det værktøj du efterlyser.
Parterapi er for alle
Et parforhold kører ikke sig selv. Det kræver pleje og engagement. Dårlig kommunikation og anden uhensigtsmæssig adfærd kan gøre, at det bliver vanskelig at nyde to-somheden. Parterapien kan hjælper jer videre i jeres parforhold.
Få et lysere sind
Det er noget nemmere at holde fast i alle de negative tanker, som vores sind bombarderes med i løbet af en dag. Men det føles træls at være omgivet af mørke skyer. Psykoterapi kan hjælpe dig med at vende skuden med kursen mod et lysere sind. Prøv det.
Styrk din psyke
Livet er ingen dans på roser. Det er sjovt når alt går som smurt, men når vi er nede i en af livets bølgedale vil det vise sig, hvordan vi klarer mosten. Psykoterapi kan hjælpe dig med at få en psyke, som vil være din medspiller når livet er ude på narrestreger. Giv dig selv en chance.
Dette er en mobil venlige side. Gå til menuen i øverste højre hjørne for mere information.
Psykoterapi kan være vejen ud af en vanskelig livssituation
Ta' kontrollen tilbage
Lider man af angst oplever man livet som sin ‘modspiller’. Men hvordan kan livet være noget som helst andet, udover livet selv? Livet er, som livet er. Det er ens egen indre opfattelse af tilværelsen, som producerer angsten. Frygt ikke angsten.
Bryd ud af depressionen
Depression berøver mennesket sin livsgnist. Livet er blevet smagsløst uden glæde og lyst. Omverdenen opleves, som igennem en osteklokke. I værste tilfælde kan den depressive have oplevelsen af, at livet ikke længere er værd at leve.
Kom af med din stress
Stress er ikke nogen sygdom men en spændingstilstand. Vores fysiologi er skabt til at kunne klare korterevarende spændingstilstande. Når kroppen sættes i forhøjet beredskab, er den klar til at kunne præstere over normalen.
Det er okay at føle sorg
At opleve sorg hører til et af livets vilkår. Det tager tid for kroppen og sindet at forarbejde traumatiske oplevelser. Sorg er en af måderne hvormed kroppen behandler traumatiske oplevelse på. Det vigtigste i denne proces er at konfrontere sig selv med sorgen.
Højby Psykoterapi Aktuel
Tics hos piger. En uheldig samfundsudvikling
Opdateret den 27. 06. 2021
I dag kunne man læse (https://www.dr.dk/nyheder/indland/laeger-over-hele-verden-undrer-sig-flere-unge-piger-faar-ufrivillige-tics-0), at overgennemsnitlig mange unge piger er begynd at lide af tics. Denne form for ukontrollerbar adfærd er et symptom på stress og eller angst. Der er især piger der føler, at de er presset og at de ikke kan honorere det, som samfundet kræver af dem.
Jeg tror kun, at det desværre er begyndelsen på en epidemi, der kommer til at hjemmesøge den vestlige verdens unge piger. Aldrig har der været så meget tale om at man skal prestere og det derfor kan være nødvendigt at tye til de såkalde study drugs for at komme helskindet igennem en eksamensperiode. Hvad skal det hele dog ikke ende med og hvordan er det kommet så vidt?
Tja, jeg ved ikke ved det hele kommer til at ende med, men jeg tror, kun at det er spidsen af isbjerget vi i den kommende tid vil se. Med hvordan det er kommet hertil er ikke svært at besvare.
I skrivende stund er jeg 53 år gammel. Nu vil jeg spørge jer, der læser denne klumme. Har nogen af jer, da I gik i skole (både folkeskolen og gymnasiet) nogensinde hørt om nogen der skulle til lægen for at klare en eksamen? Har I hørt om nogen der blev psykisk syg af at gå i skolen fordi det pres der hvilede på vedkommende generelt, blev for stort? Jeg tror at de fleste vil svare nej til dette spørgsmål. Så hvad er der sket?
Det er svært at være ung i dag. De unge står overfor mange valg og mange af dem er ikke robuste nok til at tage imod livet. Mange forældre fejer vejen foran deres børns fødder på en sådan måde at intet bremser og dermed udfordrer dem. De sociale medier lægger et umenneskeligt pres på de unge og viser dem en illusion, som flere af de unge tager for den ægte vare. Livet er bare blevet så meget mere kompliceret for des unge og de har ikke de redskaber, der skal til for at mestre det.
Jeg er bange for at hverken forældrenes, og her taler jeg bestemt ikke kun over mødrene, men også til de overbeskyttende fædre, skadelige adfærd vil ændre sig i den nærmeste fremtid, ej vil vil der blive mindre af at finde på Instagram & Co. ift. til digitalt affald. Så hvad er der tilbage?
Jeg synes det ser dystert ud. Jeg tror vi kommer til at se en hel generation, der bliver laks presset på arbejdsmarkedet og som vil kræve at, det skal tages særhensyn til, noget arbejdsmarket ikke vil kunne give dem. Jeg tror vi er godt i gang med at opfostre en hel generation af ustabile unge mennesker, som kommer til at famle sig frem i forsøget på at finde det optimale liv. Sorry, men jeg er ikke særlig optimistisk her.
Kan psykoterapi hjælpe? Måske. Men så skal man da også se at komme i gang og ikke vente til man er 40 år gammel.
Er du ung og syns du at livet er noget lort, så send mig en SMS og så har du én du kan tale med. Jeg kan garantere dig, at jeg kan hjælpe dig med at skabe klarhed.
Jeg vil ikke have børn
Opdateret den 11. 07. 2021
Der er faktisk nogle kvinder (også mænd) der ikke vil have børn. Tænk sig, det findes faktisk. Men især kvinderne oplever en eller anden form for social kontrol, eller noget der minder om det. Nogle af disse kvinder føler, at resten af samfundet ser skævt til dem. Det er som om., at der ingen forståelse er for de kvinder, der aktivt har valgt børn fra.
Lad mig slå det fast: At have børn er ingen menneskeret. Det er helt okay, at du fravælger at få børn. Men du skal være indstillet på, at du kommer til at forsvare din beslutning over for andre.
Jeg har et godt eksempel ved hånden. Jeg kender et par der ikke har børn. Jeg er faktisk ikke helt klar over om de har fravalgt at få børn, eller om de ikke kunne få børn. Men det er egentligt ikke det afgørende for mit eksempel. Parret har passeret de 50 år. Så, hvad gør man når man ikke har børn, manden tjener gode penge, og man har ikke de helt store udgifter? Man rejser. De mennesker jeg her omtaler, har været de mest utrolige steder. Hvorfor ikke, de har penge og ingen børn. Jeg har kendt disse mennesker nu i snart 20 år og det er kvinden jeg kender. Når hun fortæller mig og andre om deres seneste rejser, så indleder hun næsten altid sin beretning med, at de ingen børn har og at de derfor kan rejse. Hun undskylder sig selv og hendes mands rejseaktiviteter med, at de ingen børn har.
Andre kvinder gør noget lignende. Når de falder i snak med andre kvinder på deres alder, eller ældre (+ 30) og samtalen bevæger sig hen til emnet børn, så begynder der straks, at dukke et mønster op - undskyldningen, eller en forklaring. Jeg har aldrig hørt om en kvinde der blot sagde, at hun ingen børn havde, fordi hun havde fravalgt det og basta. Nyt emne.
Sådan burde det være. En kvinde skal ikke forsvare sit valg. Hun skal blot tilkendegive, at hun ingen børn har og dermed er den sag over. Har hun lyst til at forklare dit valg overfor en veninde eller en person hun har lyst til at dele sin beslutning med, så er det fint. Men har hun ikke lyst, så er dette også fint. Men tit støder disse kvinder på et uforstående. "Hvorfor har du ingen børn? Er det ikke kedeligt til jul og sådan".
Alt for mange mennesker har børn, der ingen børn burde have. Børn kræver overskud af både kærlighed men også økonomi. Det første mener mange forældre at være i besiddelse af, men bare den faktor at en af parternes forældre kan karakteriseres som køligt; alene det faktum og så kan man allerede stille spørgsmålstegn ved ovenfor stående.
Og så er der økonomien. Børn kan ikke leve af kærlighed af alene et trygt økonomisk hjem er lige så vigtigt. Det handler ikke om at børn, skal have alle deres materielle ønsker opfyldt. Det handler mere om at far og mor kan sove trygt om natten fordi de ved at de har det finansielt godt. Har de det ikke økonomisk okay, så har de problemer, der kommer til at gå ud iver deres parforhold og siden hen også ud over deres børn. Så heller ingen børn.
Det er okay at fravælge børn. Det vigtige her er, at man skal oparbejde end væremåde, hvor man ikke konstant føler, at man skal forklare omverdenen, hvorfor man har valgt som man har gjort.
Har du brug for lidt opbakning til dine holdninger her i livet, så send mig en SMS på 31 10 58 04 og vi tager den derfra.
Hvornår er du deprimeret?
Opdateret den 23. 06. 2021
Vi lever i en verden hvor der findes piller mod næsten alt. Fortiden hører vi om de så kaldte study drugs, der ordineres til studerende der ikke kan klare eksamenspresset. Det samme gør sig gældende ift. depression. I dag er det helt almindeligt, at man fra tid til anden opsøger sin læge for at får nogle 'lykkepiller'. Men, hvornår er man virkelig deprimeret og hvornår er det bare livet, der er blevet til vores modspiller?
I min psykoterapi møder jeg i sagens natur ofte mennesker, der lider af depression. De opsøger mig fordi de 10 gange hos en psykolog, som med har fået stillet til rådighed af deres sundhedsforsikring ikke har hjulpet. De føler, at de mangler noget i deres liv og de har den klare fornemmelse, at depressionen ikke har sluppet deres tilværelse.
Så hvad i alverden er der galt? Hvorfor virker antidepressiv medicin ikke som den skal?
Jeg er faktisk en fortaler for antidepressiv medicinering, men der er et men og det er, at medicineringen skal være på sin plads. Jeg Påstår at 90% af de mennesker der opsøger mig i min praksis, fordi de tror, at de er depressive, ikke er depressive.
Disse personer har selvfølgelig været hos en psykiater, eller hos egen læge og der har de udfyldt et skema, der viser, om de er depressiv eller ej. Er det en god læge, så vil lægen nemt kunne finde ud af, om det drejer sig om en let, moderat eller svær depression. Det hele er blot et spørgsmål om antal milligram ift. hvor stor en dosis 'lykkepiller' man skal have.
Jeg køber den ikke. Folk er ikke så depressive, som samfundet gerne vil gøre dem til. Folk har bare et lorteliv (undskyld mit sprog).
Et lille eksempel. I Danmark sker der ca. to selvmord om dagen. Det ser ikke meget bedre ud i andre vestlige lande. Selvmordsraten i de tyske koncentrationslejre under Nazi-regimet var forsvindende lille. Hvordan hænger det sammen?
De vestlige velfærdssamfund kan sørge for, at et menneske ikke lider materiel nød, men de kan ikke give et menneske dens mening med livet. Lyder mærkeligt og lidt makabert, men det var noget et koncentrationslejr kunne gøre. Det kunne anspore til overlevelse.
Når en klient opsøger mig i min psykoterapeutiske praksis ift. at vedkommende er depressiv, så gør jeg følgende. Jeg spørger:
Er du okay gift?
Har du børn, og er de okay?
Har du okay venner?
Har du et arbejde?
Har du en uddannelse?
Laver du noget i din fritid, der beriger dit liv?
Er du okay til at tale med folk?
Sover du nogenlunde okay?
Spiser du nogenlunde okay?
Er du sådan rimelig sund og rask?
M.m
Svarer man ja til de fleste af disse spørgsmål og man stadig har en fornemmelse af, at man er deprimeret, ja så er man deprimeret og antidepressiv medicin vil sandsynligvis have en god effekt på vedkommende. Men svarer man nej til en del af disse spørgsmål, så er man sandsynligvis ikke deprimeret, man har blot ikke styr på ekstrem vigtige aspekter af ens liv. Før disse ikke er bragt i orden, kan en helbredelse ikke finde sted.
Min psykoterapi sigter mod, at man som menneske får ryddet op i ens tilværelses gemmekroge. Når der er klarhed fremfor tilstøvethed, så finder livet sin egen måde at hjælpe på. For nu er der plads og livet kan udfolde sig med dets skønhed og fremmelighed.
Er du interesseret i at få et servicetjek af din tilværelse, så send mig en SMS på 31 10 58 04 og vi tager den derfra.
Højby Psykoterapi - Hollufgårdsvej 10 a (Højby SundhedsCenter), 5260 Odense, 31 10 58 04, mh@hoejby-psykoterapi.dk