Et godt selvværd handler ikke om, at man skal se godt ud og turde at det der er sjovt. Det skal bruges til at hjælpe os, når livet er modspiller frem for medspiller.
Mange mennesker oplever, at livet på et eller andet tidspunkt er mere modspiller end medspiller. Det kan være at man bliver ramt af sygdom, sorg, stress, depression, kærestesorg, skilsmisse, for mange teenager i huset osv. Der kan være mere eller mindre modgang, men ingen af os kommer udenom livets udfordringer.
Spørgsmålet er hvordan vi takler livet når vi oplever, at det går op ad bakke? Grundlæggende kan det siges, at desto bedre ens selvværd er desto bedre rustet er vi til at tage imod de udfordringer, som vi møder på vores vej. Selvværdet er en af de byggesten, som er med til at danne vores personlighed, og som er med til at bestemme, hvordan vores adfærd er overfor andre mennesker.
Føler du, at dit selvværd godt kunne trænge til en booster? Så lad mig hjælpe dig. Det tager tid at rette op på et lavt selvværd, men det er muligt, det kræver blot den rigtige støtte og modet til at gøre noget andet end det du plejer.
Min terapiform på dette område består ikke blot af samtaler, for ord alene kan ikke rette op på et lavt selvværd. Jeg benytter mig af en speciel form for adfærdsterapi, hvor vi i fællesskab opbygger nye handlemønstre, som på sigt, vil give dig et bedre og styrket selvværd.
Højby Psykoterapi - Hollufgårdsvej 10 a (Højby SundhedsCenter), 5260 Odense, 31 10 58 04, mh@hoejby-psykoterapi.dk