Selvagtelse er en del af selvværdet


Selvagtelse, selvrespekt og egenomsorg går hånd i hånd. Psykoterapi kan hjælpe dig med at få en anderledes tilgang til dig selv.

Selvværdet er dit indre stillads, som er med til at afstive din indre modstandskraft. Selvværdet er dit indre fundament, som hjælper dig til at modstå de udfordringer, som du møder på din vej gennem din tilværelse. Bliver du følelsesmæssig udfordret, så er det dit selvværd der beskytter dig. Det er også dit selvværd, der gør, at du tør at stille dig overfor div. konfrontationer.

En vigtig del af selvværdsopfattelsen er selvagtelsen dvs. respekten for dig selv, som bl.a. indeholder kunsten i at sige fra. Har du en god selvagtelse, så vil du være i stand til at trække dig fra situationer eller relation, hvor du til stædighed oplever at blive krænket og dermed udfordret på din selvagtelse. Desto ringere din selvagtelse er desto hyppigere vil du opleve, at andre mennesker drager fordel af dette.

Psykoterapien kan hjælpe dig med, at du bliver mere opmærksom på måden du ser på dig selv, og hvordan større opmærksomhed på din selvagtelse kan blive en del af din adfærd. I det lange løb vil dette hjælpe dig med at blive mere autentisk i dine relationer til andre og dig selv.

Højby Psykoterapi - Hollufgårdsvej 10 a (Højby SundhedsCenter), 5260 Odense, 31 10 58 04, mh@hoejby-psykoterapi.dk