Få et bedre selvværd


Et godt selvværd kommer ikke af sig selv. Psykoterapi kan være det der mangler.

Selvværd og de personlige rettigheder hører sammen. Psykoteraoien kan være det der mangler til at få det hele til at gå op.
Lavt selvværd er udbredt

Der er ofte tale om, at rygsmerter er en folkesygdom i dagens Danmark. Det samme kan siges om lavt selvværd.

Der er mange måder, som kan belyse, hvordan selvværd skal opfattes. En af dem er, at selvværdet er med til at danne kernen i ens personlighed. Har man et godt selvværd, så har man en grundlæggende positiv holdning til sig selv og at man er god nok som man er. Man er ikke for afhængig af andres accept og meninger, man hviler godt i sig selv.

Er man til gengæld præget af et lavt selvværd, så kan dette have betydelige negative indvirkninger på forskellige områder i ens liv. Eksempelvis er et lavt selvværd med til at forværre depressioner, stress eller skabe vanskeligheder i sociale relationer. Ofte er lavt selvværd en selvforstærkende proces.

Få et bedre selvværd og et nyt syn på dig selv

Psykoterapi kan hjælpe dig med at transformere den negative cirkel til et positivt adfærdsmønster.

Du kommer til at arbejde med dig selv på en meget intensiv måde. I fælleskab afdækker vi de områder i dit liv, som har gjort, at du føler dig udfordret på dit selvværd. Efterfølgende skaber vi en ny ’fortælling’, som vil gøre, at du møder livet med et nyt syn og en helt anden adfærd.

Der er mange måder denne transformation kan ske på. En af måderne er at blive bevidst om dine ’Personlige Rettigheder’, noget som er en gennemgående rød tråd i mine samtaler.
Du kan downloade listen her (listen er i A3 format).
Det er en god idé at udskrive dine ’Personlige Rettigheder’ og hæng dem op i dit hjem, som en påmindelse.


Mere om psykoterapi og selvværd

Dine personlige rettigheder

Lær dine personlige rettigheder at kende

Alle mennesker har brug for at vide noget om 'personlige rettigheder'. For at kunne indgå i berigende relationer med andre mennesker er det vigtigt, at man ved, hvornår man skal sige fra og hvornår man skal sige til. For at kunne mestre dette er det nødvendigt, at man lærer at blive uafhængig af andre menneskers holdninger og accept. Dine personlige rettigheder kan hjælpe dig derved.


Gestaltterapiens bøn

Personlig frihed kommer gennem uafhængighed

Gestaltterapiens “bøn” fra 1954 formuleret af Fritz Perls siger, hvad gestaltterapien står for. Perls citat skal ikke forstås som rendyrket egocentrisme, men som en bevidstgørelse af ens personlige egen-ansvar. I sidste ende er det én selv, som er ansvarlig for ens egen velvære uagtet de udfordringer livet stiller os overfor.


Lavt selvværd, hvorfor?

Hvor kommer lavt selvværd fra?

Der findes flere årsager, som kan være ansvarlige for, hvorfor et menneske får eller har et lavt selvværd. Jeg mener at have identificeret 4 hovedårsager for manglende selvværd:

  1. Underskud af kærlighed
  2. Svigt af de primære voksne
  3. Overtrædelse af personlige grænser
  4. Ikke blev set og anerkendt, som den man er


Flere årsager til lavt selvværd

Der findes flere årsager, som kan være ansvarlige for, hvorfor et menneske får eller har et lavt selvværd. Jeg mener at have identificeret 4 hovedårsager for manglende selvværd:

  1. Underskud af kærlighed
  2. Svigt af de primære voksne
  3. Overtrædelse af personlige grænser
  4. Ikke blev set og anerkendt, som den man er

Underskud af kærlighed

Med det mener jeg, at man som barn ikke har fået den kærlighed, man behøver. Ens forældre har været emotionel fraværende. Barnet har ikke fået de kram, kys og den verbale opmærksomhed, som det havde behov for, for netop at kunne vokse op, som et helstøbt og emotionel afbalanceret menneske.

Barnets ræsonnement: Hvis ikke engang mine forældre elsker mig, hvem gør så? Er jeg så værd at blive elsket?

Svigt af de primære voksne

De primære voksne er normalt ens forældre, men kan også være andre voksne, som barnet har et forældre-lignende forhold til. Oplever man gentagende svigt fra disse personer, så præger det påtvungne svigtet barnets syn på sig selv. Man mister troen på de voksne, man mister troen på verden omkring én. Hvis ikke man kan stole på nogen eller noget, så er verden blevet til et utrygt sted.

Barnets ræsonnement: Ingen viser mig omsorg, ingen overholder aftaler med mig. Hvorfor ikke? Hvad har jeg gjort forkert? Jeg er ikke værd, at man viser mig omsorg og det er okay, at man svigter mig.

Overskridelse af personlige grænser

"Gør nu bare som jeg siger. Nej, den trøje er ikke pæn, tag nu bare den anden på. Du skal ikke gøre sådan men sådan". Overskridelsen af personlige grænser sker ofte i kombination med, at man ikke blev set, som den man var. Ens forældre godtog ikke et nej. Man skulle være konform og gør hvad der bliver sagt. Nogle forældre udtaler, at der aldrig har været bøvl med deres teenager. Der var ingen ungdomsrebellion. Forældrene har i en tidlig alder formået at pacificere deres barn så barnet ikke havde nogen fornemmelse af, hvad det selv ønskede.

Barnets ræsonnement: Jeg ved ikke hvad jeg vil. Mig kan man rolig træder over tæerne. Jeg kan ikke mærke mig selv. Jeg ved ikke, hvornår oh hvordan jeg skal reagere på en krænkelse.

Ikke blev set og anerkendt, som den man er

Forældrene ser ikke barnet, som barnet er. Karaktererne fra skolen bliver aldrig gode nok. Aldrig gør barnet noget godt nok. Man er altid genstand for kritik. Ens ønsker, behov, værdier o.l. blev ikke taget alvorlige eller ignoreret. Barnet voksede op med den følelse, at det ikke gjorde noget rigtigt og at alt hvad man stod for var forkert

Barnets ræsonnement: Jeg er en fiasko. Alt hvad jeg gør er forkert, intet vil lykkedes mig. Dette har jeg fået bekræftet igen og igen. Netop af de personer (forældre), som kender mig bedst og som 'elskede' mig.

Hvad kan psykoterapien gøre?

Selvfølgelig kan der findes flere årsager som kan være skyld i, at man som person udvikler et lavt selvværd. På den anden side er det ikke så vigtigt præcist at vide, hvorfor man lider af lavt eller dårligt selvværd. Det er vigtigere, at man beskæftiger sig med, hvordan man genoprettet en positiv selvfølelse, således at man stadig kan nå at få et godt eller i det mindste stabilt selvværd.

Terapien kan hjælpe, men den kan ikke skabe mirakler. At genopbygge et godt selvværd tager tid; til gengæld er det umagen værd og belønning ved at få et godt selvværd overgår ens personlige anstrengelse med astronomiske banelængder.

Et godt selvværd forebygger

Selvværd og livets udordringer

Et godt selvværd handler ikke om, at man se smart ud. Det skal bruges til at hjælpe os, når livet er modspiller frem for medspiller.


Et stabilt selvværd beskytter dig mod tilværelsens udfordringer

Mange mennesker oplever, at livet på et eller andet tidspunkt er mere modspiller end medspiller. Det kan være at man bliver ramt af sygdom, sorg, stress, depression, kærestesorg, skilsmisse, for mange teenager i huset osv. Der kan være mere eller mindre modgang, men ingen af os kommer udenom livets udfordringer.

Image

Spørgsmålet er hvordan vi takler livet når vi oplever, at det går op ad bakke? Grundlæggende kan det siges, at desto bedre ens selvværd er desto bedre rustet er vi til at tage imod de udfordringer, som vi møder på vores vej. Selvværdet er en af de byggesten, som er med til at danne vores personlighed, og som er med til at bestemme, hvordan vores adfærd er overfor andre mennesker.

Føler du, at dit selvværd godt kunne trænge til en
booster? Så lad mig hjælpe dig. Det tager tid at rette op på et lavt selvværd, men det er muligt, det kræver blot den rigtige støtte og modet til at gøre noget andet end det du plejer.

Image

Min terapiform på dette område består ikke blot af samtaler, for ord alene kan ikke rette op på et lavt selvværd. Jeg benytter mig af en speciel form for adfærdsterapi, hvor vi i fællesskab opbygger nye handlemønstre, som på sigt, vil give dig et bedre og styrket selvværd.

Højby Psykoterapi - Hollufgårdsvej 10 a (Højby SundhedsCenter), 5260 Odense, 31 10 58 04, mh@hoejby-psykoterapi.dk